Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/403

Denne siden er ikke korrekturlest

Katharinas Moder, Fru Merete, den hellige Birgittas egen Datter. Men Fru Katharina kom ikke længe til at vedblive i denne sin ærefulde Stilling, thi hun døde allerede 1407.[1] En Capellan Magnus Beinktssøn, der havde tjent hende i hendes Enkestand paa Hestby, var fulgt med fra Norge og kom nu i Philippas Tjeneste, i hvilken vi finde ham endnu 1414.[2]

VII.

Det er ikke min Hensigt i denne Afhandling at omtale den politiske Rolle, som Philippe har spillet som Regentinde under Eriks lange Udenlandsreise og hendes senere Foretagsomhed og Kraft i Krigen mod Tydskerne, der minder om, at hun var Henrik V’s Søster. Vi skulle kun sammenstille de sparsomme Efterretninger, som haves om hendes personlige Forhold til Erik. Deres Ægteskab blev, som bekjendt, barnløst, men den Fortælling, at Kongen skulde have været hende en raa og brutal Herre, hvilken indtil den senere Tid har gaaet igjen i gjængse Bøger, savner enhver Støtte i de virkelige Kilder. Fablerne om, at Erik skulde have mishandlet hende, medens hun var frugtsommelig, ja endog fremskyndet hendes Død, og om at hun af Græmmelse gik i Kloster, ere forlængst gjendrevne[3] og fortjene ikke at gjengives. En gammel Krønike har fortalt om Erik, at han skulde have lagt den allergroveste ægteskabelige Utroskab for Dagen, ja

  1. Scr. Rer. Svec. I, p. 124.
  2. Dipl. Norv. I, s. 462.
  3. F. H. Jahn, Danmarks politisk-militære Historie under Unionskongerne, S. 98. 478–480.