det siges endogsaa, at han „dreven af sin umaadelige Lidenskab krænkede mangfoldige Adelsmænds Fruer.“[1] Men ogsaa denne hidtil neppe ligefrem anfegtede Fortælling er jeg tilbøielig til at forkaste. Det synes nemlig urimeligt, at en saadan Færd kun skulde have efterladt sig dette eneste Vidnesbyrd, og at senere, da Eriks Historie stedse blev fremstillet paa den hadefuldeste Maade saavel i Danmark som i Sverige, intet Klageskrift skulde have forøget Rækken af hans Synder med denne vanærende Beskyldning, ikke at tale om, at han, hvis der var Sandhed i hin Paastand, visselig vilde have mistet sine Riger endnu meget tidligere, end Tilfældet virkelig blev. Spørger man saa, hvorledes denne paafaldende Beretning er kommen ind i hin Krønike, da synes det mig rimeligst at antage, at den hidrører fra en Forvexling med en anden Kong Erik, nemlig Erik Glipping, mod hvem netop den samme Beskyldning fremsættes paa flere Steder og med de samme Ord, som paa hint eneste Sted bruges om Erik af Pommern.[2] Den eneste
- ↑ „Hic plurimas nobilium uxores immodica raptus libidine violavit.“ Chron. Dan. ab 1252 ad 1410. Scr. R. Dan. V, p. 534. Om denne Krønikes Beskaffenhed i Almindelighed kan henvises til D. Schäfer, Dänische Annalen v. Mitte des 13 bis z. Ende des 15 Jahrhunderts. Göttingen 1872. S. 83–89. Schäfer antager Krøniken for at være af svensk Oprindelse.
- ↑ „Uxores nobilium violavit“ heder det om Erik Glipping i Scr. R. Dan. I, p. 124, II, p. 388, V, p. 614. Bemærkes bør det ogsaa, at Beskyldningen mod Erik af Pommern i den citerede Krønike i Scr. R. D. IV, p. 534 er anbragt paa en saadan Maade, at den ligner et Glossem. Vedkommende Krønike ender nemlig saaledes: „A. 1410. Ericus rex, Gotlandiam veniens, aedificavit fortissimam arcem circa civitatem Visby, cum antea fuerit ibidem nulla arx exstructa. Hic plurimas nobilium uxores immodica raptus libidine violavit.“ Jeg gaar
