i det af hende selv anlagte Kapel for den hellige Anna.[1] Paa Gravstenen, der endnu er i Behold, se vi Billedet at den korsfæstede Frelser og nedenfor, ved Siden af Christus, Englands kongelige Vaaben. Overskriften lyder: „Hic sepulta est Philippa Erici Svetiae Gothiae Daniae et Norvegiae quondam regis potentissimi Pomeraniae ducis consors et Henrici quarti Angliae Franciae et Hyberniae regis filia quae vita est defuncta anno Christi MCCCCXXK V die ianuari“.[2] I flere adelige Slægter var den udentvivl afholdte, desværre altfor lidet bekjendte Dronning bleven opkaldt. I Norge bare saaledes to af de mest bekjendte Fruer i Unionstiden, Fru Philippa, Grev Hans’s Datter og Hr. Sigurd Jonssøns Hustru, samt Fru Philippe Krummedike, Hr. Narve Jakobssøns og derefter Hr. Henrik Jenssøns Hustru, Dronningens Navn.
Man kunde have troet, at dette Giftermaal skulde have fremkaldt mange og vigtige Berøringer mellem England og Norden i den nærmestfølgende Tid, men dette blev dog ikke Tilfældet Man ser, at Philippas Ledsagere gjorde sig bekjendte med den nye, nu just meget berømte Birgittinerorden, idet en af de engelske Riddere, Henrik Rawinzwart, fra Lund gjorde en Reise
- ↑ Diar. Vadst. ed. Benzelius, p. 73.
- ↑ I Sveriges Historia från äldsta tid till våra dagar, förf. af Oskar Montelius m. fl., II, S. 176 vil man finde en smuk Afbildning af Monumentet. Som man ikke alene deraf, at Erik kaldes „qvondam rex“, men ogsaa af Henrik IV’s anachronistiske Titel kan slutte, er Indskriften ikke samtidig.
