op til Vadstena og der tilkjendegav, at han havde til Hensigt at stifte et Birgittinerkloster i sit Hjemland, hvorfor han udbad sig, at to Brødre skulde følge ham over Havet, hvilket naturligvis Klosterconventet med Glæde gik ind paa.[1] Man ser ogsaa, at der stundom sendtes Gesandtskaber mellem Rigerne, men om noget politisk Forbund er der aldrig Tale. I 1421 aflagde Erik Ed paa Hosebaandsordenens Statuter og sendte nogle Aar efter sit Banner for at ophænges over hans Plads som Ridder.[2] Rimeligvis tør det ogsaa være at tilskrive det engelske Svogerskab, at Erik i 1435, altsaa efterat han allerede var kommen i en vanskelig Stilling i sine Riger, lod sende Gesandter til den store Kongres i Arras.[3]
Stundom har det dog i Kong Eriks Dage hændt, Sat en og anden nordisk Adelsmand har søgt over til England som en Skole i Vaabenfærd og adelige Kunster. Et Exempel herpaa er en dansk Mand, der af Englænderne benævnes Sir Andrew Ogarde.[4] Han tjente Hertugen af Bedford, da denne kjæmpede i Frankrige som Regent i Henrik VI’s Mindreaarighed og var hans „second chamberlain“.[5] I 1425 finde vi ham som Deltager i et Tog mod Anjou,[6] og i Aarene 1433–1434 var
- ↑ Diarium Vadstenense, ed. Benzelius, p. 35.
- ↑ Beltz, Mem. of the order of the garter, p. LX–LXIII, CLV. (Werlauff, De hellige tre Kongen Kapel, S. 32).
- ↑ Barante, Histoire des ducs de Bourgogne de la maison de Valois, 6 éd. IV, p. 71.
- ↑ Ogarde maa antages for et Stedsnavn. Man kunne maaske nærmest tænke paa Aagaard i Vesterhanhered, der tilhørte Gyldenstjernerne.
- ↑ Letters and papers, illustrative of the wars of the English in France during the reign of Henry VI. Vol. II, 2. London 1864. p. 2.
- ↑ Ibid. 412.
