Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/409

Denne siden er ikke korrekturlest

søn (Lunge). Gesandterne havde Ordre til at forlange en Medgift af 100,000 fl. og skulde i ethvert Fald ikke nøie sig med mindre end 60,000, der i kontante Penge skulde udbetales, ligesom Bruden skulde fordres udstyret med Klæder, Klenodier o. s. v., og Giftermaalet ønskedes fuldbyrdet endnu samme Aar. Ifald der i Danmark forlangtes, at Hertug Johan personlig skulde komme til Landet for at holde Bryllup, skulde Gesandterne se til at afbøie en saadan Fordring. Det var, siges det, hidtil noget uhørt, at en Søn af en romersk Konge nogensinde var reist udenlands for at hente sin Brud.[1] Men fordres det bestemt, at Johan skal komme til Danmark, maatte det ikke negtes, ifald Uenighed i dette Punkt skulde kunne forhindre Partiet. Dog maatte i saa Fald Medgiften bestemt ikke være under det nævnte Minimum, hvis ikke Dronningen vilde betale en Del af omkostningerne ved Johans Reise. Til Gjengjeld for Medgiften skulde Katharina erholde Livgeding (redotatio) i baierske Slotte og Lande, ligesom endel andre sædvanlige Bestemmelser skulde stipuleres.[2]

Inden Aaret var omme, afsluttedes i Lund (11 Novbr.) Kontrakten om dette Ægteskab. Fra pfalzisk Side maatte man nøie sig med et Livgeding af 40,000 fl., og Hertug Johan maatte forpligte sig til at komme til Ribe for der at holde Bryllup med Kong Eriks Søster det føl-

  1. Det Paaskud, der forøvrigt skulde bruges, tager sig besynderligt ud. Hertugen kunde, heder det, vanskelig komme til Danmark med Rytteri, „quum illae terrae, par quas ipsi forat transeundem, plane desertae sint, et praesertim, quum ipse suaque terra Bavaria sit confinis et contermina terrae Bohemorum, qui ipsius hostes sunt.
  2. Martêne et Durand, Scriptorum Veterum Collectio, Tom. IV, p. 133.