Det er bekjendt nok, hvorledes de kirkelige Kalendarier, som var anlagt til at optegne de kirkelige Festdage, i Middelalderen ogsaa benyttedes til deri at optegne mærkelige Personers Dødsdage. Da man i forrige Aarhundrede udskrev disse til Trykning blandt historiske Kildeskrifter, var man ikke altid opmærksom paa Forskjellen mellem de kirkelige og de historiske Notitser, og derved er man undertiden kommen til at indføre i Nordens Historie Festdage for ikke-nordiske Helgener, hvorpaa her skal gives to Prøver.
1. I et islandsk „Necrologium“ fra 13de og 14de Aarhundrede, som efter en nyere Afskrift er trykt først i Finn Jonssons islandske Kirkehistorie, derpaa hos Langebek[1] og nu nylig i Vigfussons Sturlungasaga[2], læses ved 9de Mai: Nicolai episcopi ton ... Da man uden videre forudsatte, at alle kalendariske Notitser vedkom Nordens Historie, gjættede man strax paa den mest berømte Biskop af dette Navn, Nicolaus Arnessøn i Oslo († 1225); Finn Jonsson, derpaa Langebek og Suhm antog altsaa, at „ton“ skulde læses „Tonsbergensis“, og at Biskopen urigtigt var henført til Tønsberg (som rigtignok aldrig har været
