Bispesæde) istedenfor til Oslo. Allerede denne Forklaring maatte jo vække Betænkelighed; end større bliver denne, naar man ser, at Haakon Haakonssøns Saga, der i alle Detaljer er saa vel underrettet, lader Biskop Nikolaus dø senhøstes, en af Dagene omkring 7de November[1]. Munch afviste derfor med Rette Formodningen om, at Kalendariets Nicolaus var Baglerbiskopen, uden dog at forsøge paa at forklare, hvilken Nicolaus der menes, og hvad „ton“ betyder. G. Vigfusson har i sin Udgave ikke været opmærksom paa Munchs Udtalelser og har endog i Texten uden videre rettet „ton“ til „Osloensis“, uden at oplyse, at der ikke staar saa; dog er han under Trykningen bleven var Uoverensstemmelsen med Haakon Haakonssøns Saga og erklærer derfor i Fortalen, at Nicolaus episcopus „whoever it be, cannot be the great antagonist af Sverri, who died in Nov. 1225“. Sagen er ganske simpel: Afskriveren har læst ton istedetfor tan ɔ: translatio. Nicolai episcopi translatio findes i de fleste Kalendarier under 9de Mai; det er Mindefesten for den lilleasiatiske Biskop Nicolaus af Myra’s Translatio til Bari, der skede 9de Mai 1087, og har intet med Baglerbiskopen eller Norges Historie at gjøre.
2. I et „Necrologium“, der er uddraget af Kalendariet i en Tønsbergsk Lovcodex fra c. 1330 og trykt hos Langebek (V, 386), findes ved 16de November: transitus sancte Margarete Regine. Ogsaa her har man uden videre forudsat, at Kalendariet omtalte en norsk Dronning. Den norske Historie kjender 4 Dronninger af dette Navn: Inge Steinkelssøns Datter, gift med Magnus Barfot, Erik den helliges Datter, gift med Kong Sverre, Skules Datter, gift med Haakon den gamle, og den skotske Kongedatter, gift med Erik Magnussøn. Da Margrete Ingesdatters Dødsdag var 30te November (1130), men ingen af de 3 øvrige Margreter (hvis Dødsdag ikke kjendtes) omtaltes som hellig, var det ganske vist temmelig vilkaarligt af Suhm at gjætte paa den skotske Kongedatter. Nu oplyste desuden
- ↑ Munch d 711.
