Munch, at hun efter skotske Kilder var død enten 9de April eller 27de Febr. (1283)[1]; han gjættede derfor, at Necrologiets „Margareta“ var Eriks Datter, „Pigen fra Norge“. Men Munchs egen Fremstilling viser, at Rygtet om hendes Død var naaet til Skotland allerede omkring 1ste Oktober[2] 1290, saa hun maa være død i September; desuden haves der heller ikke om hende noget Sagn om Hellighed, hun var jo ogsaa kun 7 Aar gammel ved sin Død. Den nyeste Formodning – af Prof. Daae – er, at ved „Sancta Margareta regina“ skal menes den „falske“ Margrete, der brændtes paa Nordnes 1301[3]. Hun har ialfald baaret Helgennavn; men rigtignok var hun ikke Dronning, og det er jo kun Historikernes Kombinationer, der har fremkaldt den Tro, at hun har gjort Forsøg paa at blive Dronning. Det er Suhms Formodning, der har forledet baade Munch og Daae til at gjætte paa en norsk Fyrstinde, og denne Formodning var naturlig nok, naar man kun kjendte de Excerpter af Kalendariet, Suhm meddeler. Jeg har undersøgt dette Kalendarium i forrige Sommer i Kjøbenhavn, og det viste sig da strax, at „transitus sancte Margarete regine“ hører til de oprindelige kirkelige Festdags-Optegnelser, ikke til de senere tilskrevne historiske Notitser. Den „hellige Dronning Margrete“ er den bekjendte skotske Dronning af dette Navn († 1093), hvis Død (transitus) netop falder paa 16de November.
Gustav Storm.
I dette Tidsskrifts 1ste Bind (S. 478) omtalte afdøde Lærer Storaker et sætersdalsk Sagn om Grette Aasmundssøn. Af dette Sagn har jeg havt Anledning til at benytte
