tre Optegnelser, alle fra Bygland, den første er optegnet af Hr. Ivar Aasen ved Juletid 1843,[1] den anden optegnet i 1871 af Storaker efter Fortælling af Hr. Ole Sannæs, den tredie optegnet c. 1875 af Hr. Johannes Skar (meddelt mig af Hr. Moltke Moe). Jeg leverer dem her i samme Orden:
1. Af Hr. Ivar Aasen (nedenfor betegnet A): „Paa en Gaard havde man i lang Tid været plaget af de Underjordiske, især ved Juletider: da trængte de sig ind i Husene og jagede Folket bort. Der var en stor vakker Stue paa Gaarden, og denne havde de aldeles maattet overlade dem til at holde Jul i, og dersom nogen af Husets Folk kom derind Jul-aften, var man vis paa, at han aldrig kom tilbage; paa den Maade var allerede tiere Mennesker bortkomne. Da hendte det sig en Jul-aften, at der kom en Mand og bad om Natteleie; han kaldte sig Grette Aasmundssøn og var saa stor og tyk, at man aldrig havde seet eller tænkt sig saa stor en Mand. Folket i Huset svarede, at de selv var forlegne for Natteleie, da den Stue, som de skulde være i, var opfyldt af Troldfolk, saa at ingen turde komme der. Manden sagde, at han ikke var ræd for Trold; fik han Lov at ligge der, saa vilde han det gjerne; det kunde dog være morsomt at se, hvad Troldene vilde gjøre. Man fortalte ham, hvad der før var hendt, men da han vilde det saa gjerne, fik han dog gaa ind i Stuen. Han gik da først ind i Stuen, og der var intet at se, saa gik han op paa Loftet, og der lagde han sig. Kort efter blev der støi af Folk i Stuen; saa kom der ogsaa En op paa Loftet og tog til at snuse og rode i alle Kroge, som om han ledte efter Noget; og endelig kom han da did, hvor Manden laa. Denne lod, som han sov fast, og rørte sig ikke; saa tog Troldet ham og drog ham ned af Loftet og ud i Skoven, uden at han gjorde den mindste Modstand.
- ↑ Hr. Ivar Aasen oplyste mig om, at han hørte Beretningen af Manden paa Langerak (Bygland), men optegnede den efter Tilbagekomsten til Christianssand; han havde da endnu ikke læst Grettes Saga.
