Troldet gik nu op gjennem Skoven og tilfjelds med ham; paa Fjeldet var der en dyb Revne eller Hule, som der stod en Røg op af; der vilde Troldet kaste ham ned; men nu syntes Manden, at han dog endelig maatte røre paa sig og prøve, hvad han kunde gjøre. Han reiste sig derfor lige op, greb saa Troldet med al sin Magt og kastede det ned i Kløften. Saa listede han sig ind i skoven og gik hjem og fortalte, hvad der var hendt ham. Dagen efter fik han nogle til at følge sig med et stort Toug og gik saa til Fjeldhullet igjen; der fæstede de Enden af Touget i en stor Sten, den anden Ende bandt Grette omkring sig og bad saa de Andre at fire ham ned i Hullet. Da han kom til Bunden af Hulen, sad der en skrækkelig stor Troldmand og lagde Ild under en Kjedel, som var saa stor, at den tog tolv Tønder. Saasnart Troldmanden saa ham, slog han til ham, men Grette slog igjen, og nu blev der en svær Kamp, saa at det længe var uvist, hvem der skulde vinde; tilsidst vandt dog Grette og dræbte Troldmanden, hvorpaa han kastede ham ud gjennem et Hul, som gik ud gjennem en tverbrat Side af Fjeldet. Da nu hans Kammerater, som sad ved Touget, fik se, at en stor Mand blev kastet ud af Fjeldet, troede de, at det var Grette, blev rædde og sprang hjem. Grette tog Tolvtønderkjedlen og bandt den i Touget, derpaa rykkede han i Touget, for at de skulde hale ham op, men da var de borte. Nu blev rigtignok ogsaa han ræd, da han intet Raad vidste til at komme derfra. Han lovede da, at hvis han kom hjem og fik Kjedelen med sig, skulde han give den til sognets Kirke. Saasnart han havde lovet dette, fik han atter Mod og begyndte at hale sig selv op efter Touget og kom lykkelig op paa Fjeldet; derpaa halede han Kjedelen op; da han kom hjem, gav han den til Kirken. Der er ogsaa Folk, som sige, at de har seet den.
2. Storaker (St): „Der var en Gaard i Røldals Prestegjeld, hvor ingen kunde faa Julefred. Engang kom en stor Kjæmpe did ved Navn Grette Aasmundsen og bad om Hus for Natten. Folket fortalte ham, hvorledes det var,
