Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/417

han Halmen og alle Klæderne og kasted paa Gulvet, og rusked paa sig Skindfelder og Skind og alt det, han fandt. Da det led en Stund, saa slog det op Forstuedøren og Stuedøren og kom ind i Stuen og rusked i alle Sengene; saa tog det fat paa Skindhaugen, der Grette laag han laa stille, som om han sov. Saa tog det ham under Hærderne og under Laaret og „dussed“ ud af Huset med ham; saa bar det opover Lierne og op paa Fjeldet. Der vilde det kaste ham udover. Da han forstod det, tog han Kniven sin, stak til og dræbte det; da han saa til, var det en stor „Jøyver“ skabt som en Kvinde. Saa gik han ned af Fjeldet og til Kirke om Juledagen; saa fortalte han altsammen, hvorledes det havde gaaet med ham; saa fik han hele Selskabet af Unggutter med sig, som vilde op og se det store Legeme, som laa paa Fjeldet. Saa havde de med sig en lang Line, han vilde hanke sig ned og se, hvorledes det saa ud der, han vilde væltet ham nedover. Saa bandt han Linen fast i en Furu med den ene Enden, og saa banked han sig ned. Saa kom han ned i en „Skor“, og der gik han og saa sig om. Saa saa han det lyste ind i en Heller under Fjeldet; der sad en stor Mand og kogte med en stor Kjedel paa Ilden. Saa sprang han fra en „Kro“ (Vraa) til den anden med Kniven i Haand og stak den store Mand mellem Hærderne. Saa blev det Kamp mellem ham og Gretter, men tilsidst fik Grette fældet ham. Saa drog han ham ud af Hullet og vælted ham ud over Fjeldet i en Aa, som randt nedenunder. Da de saa det de, som stod paa Fjeldet, tænkte de, det var Grette, som var dræbt og kastet udover, og rømte saa fort de kunde nedefter. Saa vilde han se, hvad der var i den store Kjedelen paa Ilden; da var det en halv Hest, som Risen kogte – det skulde være Juledagsmaden. Saa loved han bort Kjedelen til næste Kirke, om han maatte komme op igjen med Livet. Saa hængte han Kjedelen paa Hærderne og hanked sig opefter. Da han kom op, var Linen næsten af, men han kom dog op ligevel. Kjedelen skulde tage 6 Tønder, den gav han bort til Kirken, og der skal den