Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/419

Denne siden er ikke korrekturlest

berettes saaledes: „Ellers har der og været en anden Kjæmpe paa Island, hvis Navn var Gretter Asmundsøn, som ikke var en med de ringeste; han kunde alene bære Stene, som var 4 eller 5 Alne lang, foruden ellers andet, som om ham adskilligt skrives og siges han bedrevet har; han var paa Væxt 8 Alen høi, som og havde Tykkelse derefter. Denne Gretter er engang kommen til den Gaard, som kaldes „Sandgoffver“ for Norden, efter som (kanske) han havde hørt tale om, at der blev af en Bjerge-Pusling eller Jette altid hver Julenat bortstjaalet en Mand; der han [kom] did, bad [han] om Hus; men Kvinden negtede ham det og sagde: det er farligt for Eder, om I blev her, eftersom hver Julenat en Mand borttages. Han svarede hende sig at ville vove, bad dem ikkun fare som de pleie til Krist-mes; han lagde sig ned at sove i Vinterstuen, og først gjorde sig en Seng af store stene og lagde sig derpaa, kasted saa paa sig nogle Ruder og Skind. Der det stunded mod Midnat, kom Trold-puslingens Kvinde ind som han laa og tog fat paa Gretter; men han lod ligesom at han sov. Hun havde udi den ene Haand et „Toru“, og udi den anden Haand en stor Tellekniv, som hun vilde slagte med. Efter at Gretter formerkte hvad ske vilde, tog hun om hans ene Ben og vilde slæbe ham ud af Døren, hvilket hende var be- sværligt, hvorefter hun blev mødig og afmægtig; og som hun var kommen med ham slæbende til det Sted, hvor hun vilde kaste ham ned for et høit Bjerg, som hun boede i, da sprang han op snarlig, tog sin Kniv ud og slog i Livet paa hende og kasted hende saa ned for Klippen, hvor hun havde villet kaste ham ned; derefter skyndte han sig til Gaarden igjen, som hun ham uddrog [af], og beretter som alting med ham var tilgaaet. Nogle faa Dage derefter kommer han i Tale med en Clericus og sagde ham om den Handel; den samme blev tilsinds at følge ham derhen, hvor han nedkasted Kvinden (hos hvilket Bjerg løb et Vand), det med Klippen at bese og hvad sig Indgang udi Klippen kunde være, og tog saa med sig en lang og stærk