Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/42

at opretholde sin stilling, desto vanskeligere blev det at komme i vejret. De allerede bestaaende fornemme ætter udvidede stadig sine ejendomme, og om en af dem uddøde, gik disse over til en anden, som derigjennem blev endnu rigere. Smaaætterne trængtes tilside Alene en æt, som den paa Finnen, maa have slugt flere af disse. Den opstaar og voxer gennem en forening af et par andre ætter, og dens udvidelser kunne alene foregaa paa de øvriges bekostning. Paa Voss, hvor det i begyndelsen af det fjortende aarhundrede vrimler af personer, som sidde paa sine gaarde og indtage en stilling som en slags „knapeadel“, er der ved udgangen af det femtende ingen tilbage. Deres ætter ere neppe uddøde; de ere kun trængte ned i lavere samfundslag og sidde maaske som leilændinger paa de samme gaarde, hvor deres forfædre boede som kongelige hirdmænd. Om ogsaa en enkelt slægt endnu i det 16de aarhundrede har bevaret et lidt større jordegods, saa betragtes dens medlemmer dog kun som bønder. Paa samme maade er det vel ogsaa gaaet paa andre steder. Der har gjennem det hele samfund gaaet en meget stærk bevægelse i retning af at samle jordegodset paa færre hænder, eller med andre ord, at udvikle et højaristokrati, medens den lavere adel blev trykket ned. Men det kunde alene være et lidet antal af ætter, der kunde bevare eller opnaa en saadan stilling. Landets jordegods var ikke tilstrækkeligt til at underholde mange, især da tillige meget deraf var i kirkens og statens hænder. I sine giftermaalsforbindelser vare de derfor henviste til hverandre, hvilket maatte have en mindre heldig indflydelse, – eller ogsaa maatte de vende sig til andre lande. Sigurd Jenssøn ægtede en tydsk grevedatter, medens de kvin-