der en Oversættelse af Magnus Lagabøters Landslov. Da den tidligere Afskrift, som allerede paa det nævnte Sted S. 499 bemærket, ikke var korrekt, og da der i Bogen findes flere Optegnelser end de før kjendte, meddeles her baade de tidligere trykte i en nøiagtig Afskrift og de før utrykte Optegnelser, da disse give nogen Oplysning om Nedskriveren. der hed Jens Christenssøn og boede paa Gaarden Eidsten i Bergs Sogn paa Brunlanes, formentlig i Egenskab af Peder Iverssøns (Jernskjegs) Foged. Hans Fader hed Christen Jenssøn og kan maaske være den Mand af samme Navn, der af Rigsarchivar C. Lange i en nedskreven Notits kaldes Ridefoged i Tønsberg Len 1614, og det er derfor maaske snarest ham, der har afskrevet eller ladet afskrive den omtalte Lovoversættelse.[1] Sønnen Jens Christenssøn har bag i Bogen gjort en Del Optegnelser om Jorderegning og en Del ældre og sjeldnere Ord og Udtryk i Loven samt endelig til forskjellige Tider, dog ei netop samtidigt med Begivenhederne, nedskrevet de nedenfor meddelte Notitser, selvfølgelig med Undtagelse af den sidste. Af Optegnelserne om hans egen Familie mangler et Blad, hvorpaa maa have staaet Efterretninger om hans fire ældste Børn, da det følgende Blad begynder med det femte Barns Fødsel. Sandsynligvis er Jens Christenssøn en Broder af Dorothea Christensdatter, der var gift med Fru Gyrvild Fadersdatters Foged eller Tjener Hans Markussøn, der nogen Tid var forlenet med den nævnte Gaard Eidsten (se Norske Rigsreg. III. S. 649 og 653; IV. S. 97). Paa Manuskriptets forreste Perme sees vistnok ogsaa Spor af Jens Christenssøns Navn i følgende levnede Del af en Paaskrift: ..... [Christ]iernj .....nsis (15)97 18 Aprilis tilligemed Slutningen af et Par Latinske Sententser. Derunder findes Kjeld Stubs Navn, som altsaa senere har været Eier af dette Haandskrift. – De tidligere til Optegnelserne meddelte Noter gjælde fremdeles for dette Aftryk af samme.
- ↑ Jfr. G. Storm, Om Haandskrifter og Oversættelser af Magnus Lagabøters Love (i Chra. Vidensk-Selsk. Forhand. 1879 No. 14) S. 26.
