forening af heldige omstændigheder kunde arbejde paa at hæve sig opad.
Det var neppe alene tilfældigheder, som bragte de store ejendomme til at samles hos enkelte saadanne slægter. De have arbejdet derpaa med megen omhu og ved at indrette sine medlemmers giftermaalsforbindelser søgt at sikre dem udsigter til god arv. Finnen-slægtens historie viser, hvortil en saadan fremgangsmaade kunde føre, naar den blev fortsat gjennem længere tid. Men denne lyst efter uophørlig forøgelse af sit jordegods frembyder tillige mange lidet tiltalende sider. Den opslugte andre interesser. Den maa have fremkaldt en række af processer og familietvister, der aldrig kunde være gavnlig. Det indblik, som diplomerne f. ex. give i forholdene paa Voss, synes at vise, at selv de allernærmeste have ligget i en saadan stadig strid, og at der mellem naboerne har bestaaet et forhold, som ikke kunde gjøre livet behageligt.
At saadanne handler og trætter om jordegods ved at optage en væsentlig del af de aristokratiske ætters interesser afledede disse fra de almindelige og landsvigtige spørgsmaal, lader sig ikke benegte. Gjennem foreningen med de to andre nordiske riger, der forlagde regjeringens tyngdepunkt udenfor landet, blev den derved medførte fare saa meget større. Der blev mindre anledning til at erhverve sig den uddannelse, som fulgte med nærværelsen af en regjering og et hof, og de indfødte adelsmænd bleve derved mindre brugbare til at befatte sig med landets styrelse. Saa meget naturligere blev det, at fremmede trængtes ind i de pladse, som de burde have indtaget. En maalestok for denne de fornemme ætters deltagelse i statens tjeneste haves maaske i den hyp-
