biskop Audfinn i Bergen[1]. For denne kan der dog neppe anføres holdbare grunde. Gudrid Audfinnsdatter nævnes i et diplom fra 1315 og havde da været gift med Halle Oddssøn paa Rogn, med hvem hun neppe har havt børn.[2] Hendes tilgjøf var otte merker guld, og disse bleve af hendes anden mand satte i tre gaarde paa Voss og Søndhordeland (i alt tre og tyve maanedsmatebol), hvilke hun efter sin mands død lik tilbage af sin svoger. Denne udredede hende derhos to maanedsmatebol i en gaard paa Søndhordeland for de tolv kjør, som hun ejede i Orms gaard, og otte i Flate i Grindhejms kirkesogn firir þat fioretighi ok siau mærkr fornar, er nu brast i klæðauyrðzlu hennar er Guðriið aatte at hafa or garðe Gudbranðz broðor Orms bonda siins. Endelig overlod han hende ti maanedsmatebol, som hendes mand havde givet hende, da han laa paa sit yderste. Til altsammen blev der dog forbeholdt svogeren gjenløsningsret.[3] Sandsynligvis er alt dette ordnet kort efter Orms død. Da det derom udstedte diplom bærer datum 13
- ↑ Samlinger til det norske folks sprog og historie, I, 175 og III, 622. Navnet Audfinn er et af de sjeldnere forekommende. I registret til diplomatariets første bind findes der foruden den bekjendte biskop i Bergen kun et par personer, som føre det. Han er ogsaa den eneste Audfinn, som opføres paa registret til Bjørgynjar kálfskinn og Codex diplom. monast. Munkaliv. Gudrid levede fremdeles om høsten 1333. Dipl. Norv. IV, no. 207, 208.
- ↑ Dipl Norv. V, no. 61; smlgn. I, no. 151.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 186. Som den, der ved denne anledning skulde varetage Gudrids interesser, optræder Einar á Eyrum, der formodentlig har været en slægtning af hende. Af I, no. 264 sees, at Orm havde kjøbt en sæter til Finnen; han maa altsaa have været ejer af hele denne gaard eller en del deraf.
