Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/48

Denne siden er ikke korrekturlest

Maj 1326, er det rimeligt, at denne maa være indtruffen i første halvdel af dette aar. Paa sin dødsseng havde Orm desuden ved testamente bortgivet et sværd, som hans broder senere indløste for tre maanedsmatebol i gaarden Hyllin.[1]

Efter Orm blev Gudbrand Peterssøn, hans broder, ejer af Finnen. Af udtrykkene i det sidst anførte diplom (af 9de Juni 1326), om indløsningen af sværdet, kan der rimeligvis drages den slutning, at Gudbrand paa den tid ikke havde børn i sit ægteskab eller maaske ikke en gang har været gift. Tillige med sin broder omtales han i Bjørgynjar kálfskinn i anledning af, at de havde betalt kirken paa Vaagen sin faders gjæld med 6½ maanedsmatebol i forskjellige gaarde (bl. a. i Ulvik i Hardanger), og desuden en gang alene, idet han paaberaabes som vidne.[2] Han levede endnu i 1333. Derimod er han vel forskjellig fra den Gudbrand Peterssøn klerk, som i 1336 eiede en gaard paa Thoten.[3]

Da hverken Orm eller Gudbrand efterlod mandligt afkom, udsluktes ættens mandslinje med dem. Gaarden Finnen med det til den hørende jordegods gik over til en mand ved navn Ejrik Erlendssøn, kaldet Bokke. Hans slægtskabsforhold til de tidligere ejere kjendes ikke. Det af ham brugte skjoldmærke (en mod højre gaaende hjort – med en i venstre hjørne af skjoldet anbragt sexoddet stjerne) har megen lighed med det, som førtes af

  1. Dipl. Norv. I, no. 187.
  2. Bjørg. kálfsk. 71 og 75.
  3. Dipl. Norv. I, no. 186, 187; II, 411; III, 157, 164 og 175. Gudbrand klerk havde solgt en del jordegods til den nedenfor nævnte Odd Hallessøn paa Rogn. Hans skjoldmærke var en mod højre gaaende hjort.