denne. Da Ingebjørg ikke strax vilde eller kunde betale ham, hvad hun efter dette var ham skyldig, foranledigedes derved stadige krav fra hans side.[1] Hun synes snart efter Ejriks død at have giftet sig med en Guthorm Kolbejnssøn,[2] og da hun ogsaa overlevede ham, indgik hun et nyt ægteskab med Ejlif Brynjulfssøn, med hvem hun var gift i 1365.[3] Før hun fik sit uægte barn med Ejrik paa Finnen, havde hun været gift med en Vilhjalm, efter hvem hun havde datteren Elin.
Denne Elin Vilhjalmsdatter kom derefter i besiddelse af Finnen gaard. De nærmere omstændigheder herved kjendes ikke. Ejriks barn maa være dødt i en spæd alder, og moderen derpaa være bleven dets arving, hvorefter hun i levende live har overdraget sin datter gaarden. Om Elins fædrene slægt vides intet. Den „ærlig mand“ Henrik Vilhjalmssøn, som i 1389 var raadmand i Bergen,[4] har rimeligvis været en slægtning af hende, ligesom han kan have været en broder eller slægtning af hustru Margrete Vilhjalmsdatter i Skapten, der var gift med Haakon Ragnvaldssøn Smør.[5] Navnet Vilhjalm er ialfald saa sjeldent, at det bliver meget berettiget at drage slutning om slægtskab, hvor dette forekommer, og ligesom P. A. Munch i sin tid med grund gjorde opmærk-
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 317, 321, 325, 325; II, 308, 309.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 330. Udtrykkene i brevet synes ikke vel at kunne forklares paa anden maade, end ved at Guthorm var gift med Ingebjørg.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 385. Ejlifs skjoldmærke var en lilje med udstaaende frøstilke i stedet for det øverste blad.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 516. Smlgn. III, no. 310.
- ↑ Dipl. Norv. II, No. 498. Codex diplom. monast. Munkaliv. s. 53.
