meddele et vidnesbyrd om, at han var rette odelsmand til Indre Kvam i Hafslo, medens han allerede fra 1362 havde besiddet det meste af Øvre Kvam i Borgund.[1] Ved overenskomst med Valthjov Baardssøn paa Rogn fik han i 1370 tyve løber jordegods.[2] 1387 fik han et løbsbol i gaarden Ulvaldstad af Thore Ejlivssøn.[3]
Botolf Ejndridessøn havde i sit andet ægteskab tre børn, Haavard, Odd og Ragna. Han maa være død senest i de første maaneder af 1389; thi da Brynjulf Ejlivssøn, søn af Ingebjørg Simonsdatter i hendes ægteskab med Ejlif Brynjulfssøn og altsaa halvbroder af Elin Vilhjalmsdatter, i dette aar paastod at have lidt uret derved, at han skulde være fravendt det gods i Hardanger, som i sin tid var overdraget hans forældre, var det ikke Botolf, men Aasa Haavardsdatter, som herom førte sag med ham og vandt denne ved en af Bergens og Gulatings lagmand afsagt dom.[4]
De tre børn maa ved faderens død endnu kun have været smaa, og moderen blev saaledes længe eneraadig over Finnen. „Ærlig kvinde“ Aasa Haavardsdatter om-
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 488; III, no. 371.
- ↑ Dipl Norv. II, no. 411.
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 499.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 514 og 516. Nærværende ved denne doms udstedelse vare de to bergenske raadmænd Henrik Vilhjalmssøn (som slægtning af Elin Vilhjalmsdatter?) og Erengisl Ejlivssøn, der maaske har været en slægtning af Brynjulf Ejlivssøn, samt af den Thore Ejlivssøn, der synes at have staaet i et nært slægtskabs- eller venskabs-forhold til ætterne paa Finnen og Rogn (anf. st. I, no. 507; II, no. 484, 499). Erengisl Ejlivssøns skjoldmærke var – efter G. Munthe – et mod højre vendt hanehoved med hals i sort felt.
