tales ofte, navnlig ved processer og gaardhandler. I hendes tid blev Finnengodset betydelig udvidet, tildels ved gaver, og endnu i hendes levende live modtog dette en meget stor forøgelse, da hendes yngste søn erholdt hendes fædrenegaard Rogn. Hun var endnu i live 3die Juli 1410; men da hun senere ikke nævnes i diplomer, er det rimeligt, at hun ikke har levet længe efter denne tid.[1]
Efter 1410 er det, som sagt, alene de to brødre, Haavard Botolfssøn („ærlig mand“) og Odd Botolfssøn, der optræde som de, der have at raade over Finnen gaard og gods. Odd – eller maaske begge brødre i forening – havde allerede i 1402 af Jørund Arnessøn faaet sin mødrene odelsgaard, Rogn.[2] I 1416 kjøbte brødrene den halve Ottegaard i Bergen.[3] Deres søster Ragna omtales ikke meget. Hun sees at have faaet gaver i jordegods af sine frænder i Sogn, tildels i fællesskab med sine brødre.[4] I 1426 deltog Haavard med femten andre mænd i domsafsigelsen i arvesagen om Giske.[5] Ogsaa i disse brødres tid blev jordegod-
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 516, 555, 563, 572, 582; II, 531, 534, 571, 576, 611, 631; III, 560, 792; V, 412, 413, 419. Den i II, 571 nævnte Gudrunn Ejlivsdatter, g. m. Ejvind Sigurdssøn, der med Aasa Haavardsdatter var arving efter Jørund Arnessøn paa Foss, kunde tænkes at have været en datter af Ingebjørg Simonsdatter i hendes sidste ægteskab. (Smlgn. s. 32.) Hendes moder var imidlertid en datter af Arne Røf, og der herskede endog tvivl om hendes ægte fødsel. (V, 419.) I Bjørg. kálfsk. s. 40 nævnes Arne bonde a Røfrostum.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 580, 631.
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 638.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 515; II, 518.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 713.
