Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/55

Denne siden er ikke korrekturlest

set under Finnen forøget; der kjendes saaledes flere gaardhandler, som afsluttedes af dem.[1] Odd Botolfssøn nævnes sidste gang i et brev af 24de Marts 1428, men har neppe levet mange aar efter. Han var død før broderen, som med vished vides at være død inden 3die Marts 1438.[2] Begge brødre vare gifte, Odd med en Bothild, Haavard med Jarthrud Jakobsdatter. Odd havde i sit ægteskab neppe andre børn, der overlevede ham, end datteren, Magnhild, som i 1438 modtog som fuld arv efter sin fader 12 løbsbol i Gjermen og en sølvskaal paa en lødig mark.[3] Haavard havde en søn, Peter, som overlevede ham. Da hans moder i 1449 havde solgt 2½ maanedsmatebol i gaarden Tvilde paa Voss til Gard Olafssøn, negtede Peter Haavardssøn at stadfæste dette salg, hvorfor Gard maatte betale et tillæg til kjøbesummen.[4] Han døde imidlertid før sin moder, som efter ham arvede Finnen med tilhørende jordegods.

„Hæderlig“ og „velbaaren kvinde“ hustru Jarthrud Jakobsdatter var af slægten Reymar (Rømer). Hun raadede i 1446 – formodentlig i sønnens (og sine andre børns?) mindreaarighed – for Finnen og var enten allerede da eller blev strax efter gift med den svenske væbner Magnus Hogenskild, som i 1447 og følgende aar boede paa Finnen.[5] Denne drog i 1462 til Sverige, og da hustru Jarthrud vilde drage efter

  1. Dipl. Norv, I, no. 716, 719, 720.
  2. Dipl. Norv. I, no. 720 og 763.
  3. Dipl. Norv. I, no. 763 og 764. Den Skeldulf Oddssøn, somi II, no. 832 nævnes ved siden af fru Magnhild Oddsdatter, kan neppe have været hendes broder.
  4. Dipl. Norv. IV, no. 960, 954.
  5. Dipl. Norv. II, no. 773; III, 792. Hadorphs rimkrønike, till. s. 160.