søn synes at have været en mand, der samlede sig en del ejendomme. Han nævnes ialfald som ejer af to gaarde og omtales ligeledes ved et gaardsalg. Saaledes findes hans navn ikke sjelden nævnt i diplomer fra den tid.[1] Han skal have efterladt sig ialfald en søn, der havde samme navn, og dennes søn skulde igjen være den Arnfinn Oddssøn, som i 1392 var kongelig ombudsmand paa Voss.[2] Men herfor kan der neppe leveres noget bevis, og det er endog rimeligt, at den mellem Odd paa Røtin og Arnfinn indskudte yngste Odd overhovedet ikke en gang er nævnt i noget diplom, men blot indsat i slægtrækken for at fylde det tomme rum, som syntes at være mellem de to nævnte mænd. Dette er dog ikke nødvendigt, og der er, om man saa vil, egentlig intet til hinder for, at Arnfinn kan have været en søn af Odd paa Røtin.[3]
Medens Odd Oddssøns linje paa denne maade snart tabte sig, kjendes der mere til hans broder, Halle, der
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 99, 100, 151, 178; V, no. 61.
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 531.
- ↑ Den her omtalte formodning er fremsat af G. Munthe i Saml. til det norske folks spr. og hist. III, 624. Der ytrer han ogsaa: „Maaske var Ambjørn Oddssøn, som forekommer imellem aarene 1402 og 1438, en anden søn af Odd.“ Smlgn. Dipl. Norv. I, no 653, 716, 719, 764; V, no. 417. Den Odd Oddssøn, som nævnes i diplomer fra 1333, er rimeligvis Odd paa Røtin, og ikke en søn af ham. Dipl. Norv. IV, no. 207, 208. Formodentlig er det disse diplomer, som have været Munthes kilder, da han antog, at Odd paa Røtin havde en søn af samme navn.
et diplom fra omkring 1303. Oddetejgen paa Voss, der omtales i et diplom fra 1348, maa have faaet sit navn efter en af disse Odd’er eller efter en ældre af samme navn. Dipl. Norv. III, no. 259.
