beholdt faderens gaard, Rogn. Denne Halle paa Rogn, der som skjoldmærke førte et fremspringende væderhoved, nævnes hyppig i diplomer fra det fjortende aarhundrede, først i dem, der angaa den nævnte odelstvist om gaarden Birkjar.[1] I 1311 omtales han som formynder for nogle børn af en Thrond, der maaske ogsaa tillige med Odd har boet paa Røtin og ejet en del deraf.[2] Han var to gange gift. Den første kones navn kjendes ikke, men de børn, som overlevede ham, maa alle have været af dette ægteskab Den anden kone var den ovenfor omtalte Gudrid Audfinnsdatter. Halle maa være død inden de første maaneder af 1315. Thi fra dette aar haves nemlig et diplom af 16de April, der indeholder et opgjør over, hvor meget af Gudrid Audfinnsdatters gods der „regnedes i Halles og hans arvingers gaard“. Dette var da først, hvad hun havde faaet i tilgjøf, dernæst den bekkjargjøf, som han havde givet hende, og forskjellige udlæg, som hun havde gjort for ham. For alt dette fik hun nu pant i den hele gaard Rogn, som var tyve maanedsmatebol, og som Halles børn atter kunde indløse med sine egne penge, – ikke med laante, og aldrig mindre end ti maanedsmatebol ad gangen. Gudrid vedgik derhos, at hun havde alla gripu sina i gulli ok sylfri ok klædom, heila ok oskærða, þa er hon hafðe j garð Halla. Som formyndere for Halles børn (vitorðz menn um goðz suæinanna) optræde Orm Kavle, Odd Oddssøn, hans søster Ingebjørg og Holrod paa Ringhejm. Disse solgte desuden paa sine myndlinges
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/61
Denne siden er ikke korrekturlest
