ter Munthe skal han allerede forekomme i 1326 og da skrives til Rogn, uagtet denne forfatter gaar ud fra, at hans fader endnu levede i 1333. Herfor er dog ikke anført nogen hjemmel. Munthes anden gjætning, at Svejn er bortreven af den sorte død, synes at have mere for sig.[1] Haavard Hallessøn forekommer i diplomer fra 1323 og 1341[2] og havde datteren Aasa Haavardsdatter, som blev gift med Botolf Ejndridessøn i dennes andet ægteskab. Jon og Guthorm Hallessønner omtales i 1341. Den sidste havde to døtre, Herbjørg og Gyrid.[3]
Odd Hallessøn, formodentlig den ældste af brødrene, nævnes første gang i et diplom fra 1330 sammen med Svejn og derefter i 1339.[4] Han boede paa Rogn og havde nogle aar efter som ejer af denne gaard en proces med sine naboer om forpligtelsen til at vedligeholde den saakaldte Bodebro, der afsluttedes i 1343 ved dom.[5] Odd var gift med Brynhild Sigurdsdatter. Efter Munthes antagelse skulde hun ikke have været hans, men broderen Svejns hustru. Dette hænger sammen med hans anden, ovenfor omtalte formodning, at Svejn skulde været ejer af Rogn, som derimod aldeles ikke skulde have været i Odds besiddelse. Det er imid-
- ↑ Saml. til det norske folks spr. og hist. III, s. 624 flg. Svejn havde datteren, Margrete der i 1384 boede paa Ulvaldestad. Dipl. Norv. I, no. 507; II, no. 484, 499.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 171; V, no. 150.
- ↑ Dipl. Norv. V, no. 150. Herbjørg Guthormsdatter nævnes sammesteds I, 563 som gift med Erik Ejnarssøn. Gyrid vil nedenfor blive omtalt.
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 175, 232.
- ↑ P. A. Munch, Det norske folks hist., unionsperioden, I, 382 flg.
