lertid efter dokumenter, som ikke vare kjendte af Munthe, aldeles sikkert, at den sidste virkelig har været ejer af gaarden, medens det, selv om Svejn virkelig har været skrevet til Rogn, neppe er rimeligt, at han har havt mere end en del af denne som sine brødres medejer og senere er bleven udløst af Odd. Da nu formodningen om Svejns og Brynhilds ægteskab vistnok udelukkende er grundet paa den forudsætning, at han var den sidste ejer af gaarden, som kjendtes, førend hun forekom i samme egenskab, maa den – som allerede paavist af P. A. Munch – betragtes som bortfaldt med denne.[1]
Brynhilds fader var formodentlig den Sigurd Halvardssøn, som ved midten af det fjortende aarhundrede nogle gange nævnes i diplomer bl. a. som ejer af en mindre del af Rogn[2] og efter Munthes og Munchs formodning skal have været en søn af en Halvard Snjalle. Rimeligvis er dette en forveksling med den Halvard Sigvaldssøn, der omtales i nogle af de breve, som vedkomme processen om Birkjar, i hvilke der desuden omtales en Sigurd Snjalle, medens der forøvrigt ikke kjendes nogen Halvard, der har ført dette tilnavn.[3] Formodnin-
- ↑ Saml. til det norske folks spr. og hist. III, 624. Munch, det norsk e folks historie, unionsperioden, II, s. 187.
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 325; IV, no. 203, 204, 243 (?)
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 97–100. Munthe (Saml. til det norske folks spr. og hist. III, 620 og 624) kalder ham dels Halvard Sniallssøn, dels Halvard Snjallr. Den første form er formodentlig kun en fejllæsning for diplomernes Siualsson, der let kan opfattes som Snialsson. Munch (Det norske folks historie, unionsperioden, II,187) har rimeligvis kun fulgt Munthe paa det sidste sted, idet han
