melse med et tilsagn, som han flere aar iforvejen havde givet dem under et ophold paa Hauge paa Voss.[1] Aasa Haavardsdatter kom dog ikke dermed uden videre i besiddelse af Rogn. For det første maa Jørunds hustru, Gyrid, som af ham i 1374 netop havde faaet denne gaard, have nedlagt indsigelse imod gavens gyldighed, hvilken hun først anerkjendte i 1410.[2] Aasa var den ene af Jørunds arvinger, saa at der maa have været et slægtskab mellem dem; maaske har hun været hans søsterdatter. Den anden arving var Gudrid Ejlivsdatter, gift med Ejvind Sigurdssøn.[3] Opgjøret var meget indviklet. Det omhandles i flere diplomer, hvoraf sees, at Aasa og Gudrun tilbagebetalte Gyrids medgift, 35 gamle mark.[4] Jørunds familie var saaledes uddød paa mandssiden og en del af dens gods gaaet over til Finnens ejere.
Ved siden af de tre her omhandlede ætter, som ved det femtende aarhundredes begyndelse enten ganske eller for en del vare gaaede over i hinanden, levede der endnu flere saadanne paa Voss, som fra først af maa have kunnet maale sig med disse, men som ikke i en tilsvarende grad begunstigedes af omstændighederne, og som derfor snart sank ned til bønderne, ved siden af den rige slægt, som var i besiddelse af Finnen. Der er fra Voss bevaret et temmelig stort antal diplomer netop fra det fjortende aarhundrede, og deri omtales
