være noget paafaldende, at han ikke skulde nævnes i noget senere diplom, medens den anden hyppig forekommer som en mand af en vis betydning inden sin kreds. Derimod har neppe Erling Haldorssøn paa Gerdeskval, som forekommer i diplomer fra 1365, 1383 og 1389, været en søn af Haldor Duk, men snarere af den i 1317 forekommende Haldor Erlingssøn. Hans skjoldmærke kjendes ikke.[1]
Den i sagen om Birkjar indviklede Ejnar Pinung maa ogsaa have været et medlem af en æt, der hævede sig op over sine omgivelser. Dog vides ikke noget videre om ham. Hans kone var hustru Solvejg i Buegaarden, kaldet efter sin bygaard i Bergen; de havde en søn, ved navn Haakon.[2] Videre er ikke bekjendt om denne æt.
I begyndelsen af det fjortende aarhundrede forekommer en mand, som hed Orm Kavle, hyppig nævnt i diplomer. Hans faders navn var Borgar. Selv sees han at have brugt to forskjellige skjoldmærker, hvoraf det ene er meget sammensat, men ikke antyder slægtskab med andre ætter.[3] Han forekommer fra aarhundredets begyndelse og nævnes sidste gang (som
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 149, 481 og 512; VI, 288. Smstds. no. 281 nævnes i et diplom fra 1342 en Halstejn Disk. Dennes tilnavn er af Munthe (anf. st. s. 584) læst Duk, hvilket igjen har bibragt denne forf. formodningen om, at han skulde være en broder af Haldor Duk.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 97–100; II, 32 flg., 71.
- ↑ Samtidig forekommer der to riddere, ved navn Anund og Jon Borgarssønner. Dipl. Norv. VII, no. 117, 118 (aar 1327); VIII, no. 50. Amund hørte imidlertid hjemme paa Vestfold, og Jon har formodentlig været hans broder. [Wikikildens anmerkning: Fotnotetegnet mangler i originalen.]
