Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/75

Denne siden er ikke korrekturlest

skab om deres slægtskabsforhold m. v. Det vil af den grund ogsaa være overflødigt at anføre dem her.[1]

Stærkt indblandet i den gruppe af ætter, som boede paa Voss og i det femtende aarhundrede tildels var sammensmeltet, var en lignende slægtgruppe, der levede i Sogn. Inde i Borgund, paa Kvam boede i begyndelsen af det fjortende aarhundrede en mand ved navn Ejndride Hvit, der var gift med hustru Birgit Baardsdatter i Grauten, saa kaldet efter den gaard i Bergen, som hun ejede. Kvam var hendes odelsgaard, som formodentlig før havde tilhørt hendes fader, Baard, der for øvrigt neppe er nævnt i noget af de samtidige diplomer eller i andre kilder.[2] P. A. Munch har i anledning af den bergenske gaards navn antaget, at denne skulde have sit navn efter en gaard i Lærdal, som nu heder Grøte, men i middelalderen skulde have hedt Graute.[3] Men en saadan navneform har aldrig existeret i Lærdal, hvor derimod gaardsnavnet Grjótar er sikkert.[4] Hvorvidt denne gaard for en del kan have tilhørt Ejndride og Birgit, kan ikke afgjøres. Det meste af gaarden synes dog at have været i kirkens besiddelse. Ejndride kjøbte ogsaa noget andet jordegods, derimellem en del af en anden gaard Kvam, i Hafslo.

Som Birgit Baardsdatters datter nævnes fru Sigrid, der var gift med hr. Thorfinn Sigvaldessøn, som derved kom i besiddelse af Kvam i Borgund og Grau-

  1. Se Saml. til det norske folks sprog og hist. III, s. 583–627.
  2. Dipl. Norv. I, no. 101; II, no. 92 og 372.
  3. Munch, Det norske folks historie, unionsper., I, 409. I Norge i middelalderen, s. 107, har han derimod formen Grjót.
  4. Bjørg. kálfsk. 42 flg.