ten og ogsaa omtales under navn af Thorfinn i Grauten. Omkring 1322 var han sysselmand i Indre Sogn og døde, som det synes, noget efter 1340.[1] Rimeligvis var han en sønnesøn af den Thorfinn Sigvaldessøn, der som skutilsvend ledsagede Haakon Haakonssøn paa toget til Skotland. Han har neppe efterladt børn, og Kvam kom derfor senere over i en anden æt, der ogsaa paa spindesiden var beslægtet med Ejndride Hvit (s. 17).
Det første bekjendte medlem af denne anden æt var Eystejn Isakssøn Mugga, om hvem det imidlertid er antaget, at han kunde være en efterkommer af den Isak Thorgilssøn, som i 1183 var en af hovedmændene for Sokndølernes opstand mod kong Sverre. Denne formodning, der neppe har nogen anden støtte end navneligheden, kan være vel beføjet; men den kan dog aldrig bringes til nogen sikkerhed.[2] Eystejn havde sandsynligvis to brødre. Gaut Isakssøn, af hvem han i 1336 tilkjøbte sig en del af gaarden Lomhejm, kaldes ved denne lejlighed Eystejns broder, og ligesaa er det rimeligt, at den Arnfinn Isakssøn, som i 1341 solgte en del af i Kvam, har været en tredie broder.[3] Eystejn Mug-
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 147, 174; II, no. 122, 143, 155; III, no. 209. Paa det sidst anførte sted er trykt et vidnesbyrd fra 1342, optaget af Ejndride Botolfssøn om ejendomsretten til Kvam i Borgund, der i 1362 kom i dennes søn Botolfs besiddelse. (Se ovenfor, s. 17.)
- ↑ Munch, Det norske folks historie, unionspr., I, 410.
- ↑ Dipl. Norv. III, no. 187 og 208. Ogmund Gautssøn, nævnt 1348 (III, 330), var maaske en søn af denne Gaut. Der var paa samme tid endnu dere lodsejere i Kvam. Saaledes i 1303 Sigurd Arnthornssøn, der fremdeles nævnes i 1349. II, no. 202 og 300. I 1331 og 1333 kjøbte ogsaa Eystejn, hvad Paal og hans hustru, Ragnhild, ejede i Kvam. I, no. 214 og 222. Smlgn. I, no. 205 om, hvad han kjøbte for Jarthruds egne midler. Den omtalte Ragn-
