Botolf, er formodentlig bleven gift noget efter 1360, og hvis man da sætter ham til omtrent tyve aar og antager, at hans fader har giftet sig i en lignende eller lidt ældre alder, kan dette passe nok saa godt. Saafremt Ejndrides fader, Botolf, ved sønnens fødsel ogsaa var lidt over tyve aar, maa han være født noget før 1300, og da kan hans moder, Jarthrud, have været sytten aar og altsaa født lidt efter 1280. Under forudsætning af disse tidlige giftermaal er der intet til hinder for, at hun igjen kan have været en datter af Ejndride Hvit. Da hendes efterkommere senere optræde som odelsmænd til hans ejendomme, er dette vistnok det rimeligste, ligesom der ogsaa foreligger bestemte antydninger om, at hun har været en datter af Birgit i Grauten.[1] P. A. Munch har troet at kunne antage Ejndride Botolfssøn, ligesom hans broder Thorstejn Botolfssøn, for en kjødelig sønnesøn af Eystejn Mugga. Men hvis dette havde været tilfældet, havde han neppe været betegnet i skiftebrevet alene som sønnesøn af Jarthrud. Det er Ordrek og dennes broderbørn, der betegnes som Eystejn Isakssøns arvinger, og det bliver da rimeligt, at Ejndride ikke har været en efterkommer af ham, men alene af Jarthrud. Da det af skiftebrevets – for øvrigt noget dunkle – udtryk synes, som om hun har beholdt, hvad hun og Eystejn ejede i Kvam i Hafslo, kan dette være tilstrækkelig forklaring af, at hendes efterkommere senere hen erklæredes for rette odelsmænd til denne gaard, saaledes som ovenfor (s. 17) er omtalt under Finnens besid-
- ↑ Smlgn. hvad P. A. Munch (anf. st. I, 409, noten) herom har anført. Naar denne forf. siger, at Jarthrud bragte Eystejn som medgift den del af Kvam, som Ejndride Hvit havde kjøbt, da er dette neppe ganske korrekt. (Smlgn. s. 41.) Hun arvede nemlig efter sin moder et maanedsmatebol deri, medens Ejndride havde kjøbt syv. –
