mer af eller ialfald tilhørt den samme slægt som den Karlshoved, søn af Arngejr prest, der nævnes mellem hovedmændene for Sokndølernes opstand mod kong Sverre i 1183, og at navnet saaledes har været et slægtsnavn i denne æt. Denne yngre Karlshoved forekommer i aarene 1314 og 1322, første gang nævnt i anledning af det store skifte paa Kvaal og anden gang i anledning af en strid om en sætervej i Lyster.[1] Han havde to sønner, Erlend og Josef.
Erlend Karlshovedssøn forekommer i et diplom fra 1338 i anledning af et mageskifte, som han og hans kone Bergljot da foretog med Ejrik Erlendssøn paa Finnen, om hvem det ovenfor (s. 13 flg.) er antaget, at han har været hans frænde.[2] Erlend har formodentlig faaet sit navn efter Karlshoveds fader, medens broderen, Josef Karlshovedssøn, paa samme maade kan antages at være opkaldt efter sin mormoder, som maaske har været en søster af den Erling Josefssøn paa gaarden Ottar i Dale, som nævnes i 1322.[3] Josef Karlshovedssøn var gift med en Aasa, der nævnes i 1360 i anledning af, at de solgte en del af gaarden Sundre i Aal i Hallingdalen. Han forekommer første gang i 1356, da han ogsaa solgte en del af den samme gaard. I 1359 optræder han som ombudsmand for hr. Ogmund Finnssøn og formodentlig ogsaa i 1361. I 1363 var han lagmand i Bergen.[4] Josef havde en datter, som forekom-
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 174; II, no. 146; VI, no. 83, 84. Ved det sidste af disse diplomer findes hans ovenfor omtalte segl.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 254.
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 146.
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 348, 363, 370; II, no. 357, 375; V, no. 234. I indholdsangivelserne til de breve, der omhandle gaarden Sunrin,
