for en søn af Holte Gunnarssøn, forekommer tilligemed sin broder, Gunnar Holtessøn, oftere i diplomer mellem aarene 1391 og 1427, og altid som hjemmehørende i det søndenfjeldske.[1] Gunnar var i 1408 ombudsmand over den søndre del af Hedemarken, sandsynligvis ogsaa i 1412 og 1416. Han var gift med Helga Haraldsdatter, der synes at have været fra Hadeland. Jon synes ikke at have havt nogen offentlig stilling i lighed med broderens. Da han bevislig endnu levede i 1427, er det neppe rimeligt, at han kunde have været gift med Brynhild, og heller ikke, at det var hans søn, der – som det vel maa antages – samtidig med hende solgte sin del af Ænes til erkestolen. Derimod kan der vel fra denne side neppe gjøres nogen indvending imod den formodning, at hendes mand kunde have været fader til en ældre Holte Jonssøn, som havde halvdelen af den nævnte gaard, men at de begge igjen vare forskjellige fra de nævnte efterkommere af Holte Gunnarssøn.
De to brødre, om hvis forhold diplomerne levere forskjellige oplysninger, havde hver sin søn, der var opkaldt efter farfaderen. Den ene af dem, Holte Gunnarssøn den yngre, synes ligesom sin fader at have været en af de mere anseede mænd inden sin bygd. Han spillede saaledes en vis rolle under thronstridighederne i 1449 og optraadte da ved et par anledninger som repræsentant for den oplandske almue. I 1457 forekommer han som lagrettesmand paa Hedemarken.[2] Hans søskendebarn, Holte Jonssøn, var gift med Arnbjørg
