en saadan undersøgelse, da slægten, hvis den virkelig har fortsat sig, vel er sunken ned imellem den øvrige almue. Navnet Botolf er ikke for sig alene synderlig sjeldent, og heller ikke Ejndride. Men forbindelsen mellem begge synes dog at berettige til at drage en slutning om, at vedkommende paa en eller anden maade maa have staaet i forbindelse med den slægt, som nedstammede fra Eystejn Muggas kone, selv om det ikke netop skulde være paa den her antagne.
I nær forbindelse med Karlshoved i Kaupanger synes en mand ved navn Erlend Silfestssøn at have staaet, der omtales i 1306 og 1314 og da paa en saadan maade, at han maa antages at have været hirdmand. Omtrent samtidig med ham forekommer to andre mænd, der bære navnene Jon og Nikulas Silfestssønner, og som synes at have været hans brødre. Da Nikulas skjænkede en del af gaarden Egge i Sogndal til Ylmhejms kirke, har det været antaget, at dette har været deres ættegaard, ligesom at den fru Ragnhild, om hvem man kun ved, at hun skjænkede en del af den samme gaard til Ylmhejms kirke, har været deres søster. Da flere medlemmer af Slindeætten ogsaa betænkte den samme kirke med jordegods, har maaske dette i forbindelse med den omstændighed, at Erlend og hr. Audun paa Slinde begge vare overdragne det hverv at skifte Kvaal mellem arvingerne, fremkaldt den slutning, at de nævnte brødre have staaet i den nøjeste forbindelse med Slindeætten. Nikulas nævnes i et diplom fra 1334.[1]
Foruden de her anførte personer, om hvis slægts-
- ↑ Bjørg. kálfskin, s. 36 flg. Dipl. Norv. I, no. 228; VI, no. 84; VIII, no. 17. P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafdeling, I, s. 411.
