Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/87

Denne siden er ikke korrekturlest

forhold der tildels vides lidt nærmere besked, nævnes der endnu forskjellige, som have havt sin bolig i de inderste fjordegne i Sogn, men som ikke kunne sættes i forbindelse med nogen større æt. Paa Rikhejm i Lærdal boede en fru Gunhild, der maaske har været gift med Haldor paa Rikhejm og tillige ejede jordegods i Valdres. Denne Haldor er formodentlig den samme som Haldor bonde, der levede i 1321. Han maa da efter denne tid være bleven ridder. Saaledes er hun rimeligvis en anden end den Ragnhild, der var gift med Hermund paa Mo. Fru Gunhild skjænkede adskilligt jordegods til kirker og prestebord og har formodentlig været meget rig. Det samme gjælder en fru Thora, der ogsaa viste en lignende gavmildhed, og som ejede gaarde i Lærdal. Da hun nævnes ved siden af hr. Sighvat, der ikke vel kan være nogen anden end rigsraaden, hr. Sighvat paa Leirhol i Valdres, har hun maaske været hans kone. Det lod sig da ogsaa formode, at fru Gunhild, der ligeledes havde ejendomme i det sidstnævnte distrikt, har staaet i slægtsforbindelse med dem, og man aner her en ny ættegruppe, der har hørt hjemme i de indre landskaber ved Sognefjorden og den øvre del af Valdres, men hvortil der ellers ikke kjendes synderligt.[1] P. A. Munch har antaget, at fru Gunhild var Sighvats kone og Haldor paa Rikhejm deres søn; men i dette tilfælde havde hun maaske neppe været kaldt fru Gun-

  1. Bjørg. kálfsk. s. 43 flg. og 111 flg. Den Sighvat Arnmodssøn, som 1388 nævnes i Kvamshered i Valdres, var maaske en sønnesøn af hr. Sighvat, og den Erling Sighvatssøn, som i 1424 levede i Hudrum sogn sammesteds, igjen en søn af ham? Dipl. Norv. II, no. 509, 679.