vegne[1]. Til at foretage dette skifte beskikkede derpaa kongen hr. Audun paa Slinde, Karlshoved i Kaupanger og Erlend Silfestssøn ved brev af 5te Marts 1314. Imidlertid døde fru Ingerid, og hr. Gaute Isakssøn med sin hustru og svigerinde kom i hendes sted til at deltage i skiftet, som derpaa foregik, og hvorved der kom en trediepart paa hver af de arveberettigede linjer. Herom udstedtes et brev 21de Maj 1314[2].
Efter hvad der foregik paa dette skifte, skulde det synes, som om hr. Jon Brynjulfssøn ikke havde efterladt sig mandlige efterkommere. P. A. Munch har imidlertid antaget, at den ridder og rigsraad Jon Brynjulfssøn, der efter de islandske annaler døde i 1358 og ellers forekommer i breve mellem 1350 og det sidstnævnte aar, skulde være en ætling (altsaa rimeligvis helst en sønnesøn) af ham[3]. Munthe har derimod antaget, at denne hr. Jon Brynjulfssøn var en søn af hr. Brynjulf Ogmundssøn.[4] En af hans grunde herfor
- ↑ Om denne Margrete har Munch (Det norske folks hist., unionsperioden, I, s. 401, note 1) fremsat den formodning, at hun er identisk med den fru Margrete Brynjulfsdatter, som ejede haver i Tønsberg, og med den fru Margrete, datter af fru Holmfrid Erlingsdatter, som i 1328 flyttede fra Bergen øster til Viken. Dipl. Norv. II, no. 165, 368. Dette er ialfald ikke usandsynligt.
- ↑ Dipl. Norv. VI, no. 83 flg.
- ↑ Det norske folks historie, unionsperioden, I, s. 401. Dipl. Norv. I, no. 360. En anden Jon Brynjulfssøn nævnes samtidig og senere i breve fra Valders. Dipl. Norv. II, no. 376.
- ↑ Saml. til det norske folks spr. og hist., IV, s. 106. Dipl. Norv. III, no. 142; V, no. 119; IX, no. 82. Diplomet V, no. 119 kunde lede tanken hen paa en forbindelse mellem denne hr. Brynjulf og den æt, som nedstammede fra Sigurd Brynjulfssøn paa Aga, hvorom der nedenfor vil blive nærmere tale.
