overdragelsen udfærdigede brev,[1] samt af navnet Hafthor Nilssøn paa en dem nærstaaende person, synes man at kunne slutte, at Brynjulf Jenssøn og hans børn tillige med Peder Ulfssøn have været nær beslægtede med Hafthorssønnerne, den sidste maaske som søn af hr. Ulf Holmgeirssøn.
Ulfhild Brynjulfsdatter var maaske allerede i 1437 gift med Engelbrekt Stefanssøn. I ethvert fald var hun det i 1438, da Engelbrekt paa hendes vegne som sin kones og sin svogers ombudsmand sammen med velbaarne mand Peder Ulfssøn førte proces om arveretten til Holdeby i Tune med andet gods. Engelbrekt og hans kone omtales atter i 1440, da han og Knut Brynjulfssøn holdt skifte med fru Ingebjørg Benktsdatter om arven efter Brynjulf Jonssøn, hvis gods tildels laa i Nerike. Derhos bestemtes, at Knut og Engelbrekt ikke skulde have nogen tiltale til hustru Sigrid Ottesdatter, der var en datter af fru Ingebjørg, i anledning af de gaver, som hun havde faaet af sin moder og Brynjulf Jonssøn.[2] Maaske har saaledes fru Ingebjørg, som enke, giftet sig med Brynjulf Jonssøn, medens dennes to her nævnte børn sandsynligvis have været af et tidligere ægteskab. Velbaaren mand Peder Ulfssøn nævnes ogsaa i 1423 som ejer af gods i Borgesyssel, der havde tilhørt Jon Hafthorssøn.[3] Den omstændighed, at Brynjulf Jenssøn ejede gods i Nerike, hvor netop Jon Hafthorssøns sven-
- ↑ Dipl. Norv. III, no. 739.
- ↑ Dipl. Norv. V, no. 666; VIII, no. 309. Knut Brynjulfssøns søn, væbneren Brynjolf Knutssøn, solgte i 1460 til hr. Alf Knutssøn nogle gaarde paa Oplandene og hele Bjørøens gods i Naumdalen, som hans fader havde arvet efter hustru Sigrid Ivardsdatter, der var gift med Helge Sæmundssøn. II, 834 flg.
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 673.
