Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Anden Række, Andet Bind.djvu/93

Denne siden er ikke korrekturlest

kong Erik og den skotske prinsesse Margrete. I 1314 var han en af de mænd, der foretoge det tidligere omtalte skifte paa Kvaal, og i 1336 skjænkede han en del jordegods og et fiskevarp til kirken paa Ylmhejm.[1] Han maa saaledes, under forudsætning af, at vi her den hele tid have at gjøre med en og samme person, have opnaaet en meget høj alder. Men denne forudsætning holder maaske ikke stik, da den alder, som hr. Audun paa den maade maatte have ved sin død, bliver saa høj, at der af den grund stiller sig hindringer i vejen for at antage, at det har været den samme mand, som har levet til de oven anførte tidspunkter. I 1281 har han neppe været under treti aar, snarere mere, og hvis han først er død efter 1336, maa han altsaa vel have været mindst niti aar gammel. Umuligt er dette vistnok ikke; men det bliver dog maaske ligesaa rimeligt at antage, at der har været to besiddere af Slinde, som begge have hedt Audun, fader og søn, og som begge have været riddere. I dette tilfælde bliver fru Gyrid rimeligvis den yngre hr. Auduns kone, ikke hans moder, og fru. Margrete hans datter, ikke hans søster. Da hun i Bergens kalvskind, der er affattet baade efter hendes og rimeligvis ogsaa efter hendes faders og moders død, skrives til Sudrhejm, er det ikke sandsynligt, at hun efter faderen har arvet hans hovedgaard, Slinde. Denne maa være gaaet over til en anden søn eller datter og gjennem dem eller deres børn kommen over i en anden æt, med hvilke vi nu skulle beskjæftige os.

  1. Bjørg. kálfsk. s. 36. I 1347 omtales han som død. Dipl. Norv. II, no. 285. Hr. Auduns segl (hvor han ogsaa paa omskriften benævnes Audun paa Slinde) findes ved det diplom af 1314, der er trykt i Dipl. Norv. VI, no. 84.