Dette er den bekjendte Losneæt, saa kaldet efter sin gaard Losna paa en af Sulenøerne, nordenfor Sognesøen. Losneætten fremtræder med et i begyndelsen af det fjortende aarhundrede, men har rimeligvis allerede længe før havt større besiddelser paa disse kanter. De i den forekommende navne, Erlend, Ejndride og Samson, gjenfindes i de forskjellige ætter, som i det fore- gaaende ere omtalte, og dette synes at tyde hen paa, at de fleste af disse have været nær beslægtede med Losneætten eller besvogrede med denne. Maaske er den nærmest en sidegren af den samme æt, hvortil Karlshoved i Kaupanger og Silfestssønnerne have hørt, eller af Eystejn Muggas og Ejndride Hvits ætter; maaske danne alle disse tilsammen en eneste stor æt, der i sine hænder havde samlet de største ejendomme i Sogn og Voss, tildels ogsaa i Hørdafylke. I ethvert fald er det en meget rimelig formodning, at der mellem disse ætter har været knyttet langt hyppigere forbindelser ved giftermaal, end de, vi kunne paavise af de kilder, som nu ere tilgjængelige. Den formodning, som ovenfor er udtalt om en slægtskabsforbindelse mellem Ejrik Erlendssøn paa Finnen og Karlshoved i Kaupangers æt, og de personer, som ellers forekomme i Indre Sogn med navnet Ejndride Erlendssøn, kan saaledes udvides til at gjælde ogsaa Losneætten.[1] Dog maa det erindres, at Losneættens skjoldmærke er aldeles forskjelligt baade fra Kaupangerættens og fra det, som førtes af hr. Audun paa Slinde, saaledes at disse linjer, om de ere udsprungne fra den samme hovedæt, i alle fald synes at maatte være adskilte længere oppe i tiden,
- ↑ Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, unionsperioden, I, s. 407, note 2.
