1733.[1] Han havde imidlertid mange Penge tilgode hos en dengang meget bekjendt Kjøbmand og Verkseier paa Vestlandet, Nils Joosten,[2] til hvem saa det Offentlige holdt sig. Joosten sattes i Gjældsarrest i Corps de garde („Kortergaarden“) paa Akershus; og Resident Griis fik i Novbr. 1722 ordre fra Kongen til i Stilhed at begive sig til Amsterdam og der lægge Beslag paa en Sum Penge, som skulde tilhøre Weibye. I Amsterdam viste det sig ogsaa, at Joosten skulde have tilgode 45,000 fl., som vare transporterede til Weibye. Det var Penge, som tilkom Joosten af et Skibsassurance-Kompagni, men han var mistænkt for Assurancesvig, og Vedkommende negtede derfor at betale. I det Hele vare Nordmændene ikke meget ansete for sin Ærlighed i Assurancesager, og Griis meddeler i denne Anledning, at Assurandørerne i Amsterdam særlig vare enige om aldrig mere at assurere Skibe fra Throndhjem, fordi Thrønderne gjentagne Gange havde gjort sig skyldige i Bedragerier og endog engang assureret „une cargaisson de caillous“ for 100,000 fl. Den Joostenske Sag, der nu var bleven Kongens, trak ud i en Uendelighed af Tid og foranledigede en Mængde Skriveri. I 1727 kunde Griis berette, at Sagen var vunden i første Instants, men der var strax blevet appelleret. Endnu i 1732 opholdt Griis sig i længere Tid i Amsterdam i Anledning af de Joostenske
- ↑ Se om ham fornemmelig Alf Collett, En gammel Christiania-Slægt, S. 82 flg.
- ↑ Collett l. c. gjør Joosten til Kjøbmand i Skien. I Griis’s Rapporter heder det, at han boede i Arendal, og i M. S. Dedekams Bidrag til Arendals Beskrivelse (Arendal 1860, S. 41) siges, at han boede i Risør, hvilket vel er rigtigt. Derimod feiler igjen Dedekam, naar han fortæller, at Joosten sattes fast formedelst Forbindelse med Paul Juel. Joosten omtales i Norske Samlinger, II, Chra. 1860, S. 556.
