Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/107

81

HELGELANDS STEDSNAVNE.

Valle. – Skaga, ligesaa flertalsform, af skagi, m., langt fremstikkende, især lavt forbjerg, almindeligt i navne over hele landet, men mest i formen Skage; i folkesproget heder ordet skag, n., og deraf ofte Skage(t) f. ex. i Verdalen. – Stokka, ogsaa flertal, hyppigt navn, men søndenfor i formen Stokke (Stokker) eller Stokkom (dativ, urigtigt skrevet: Stokkan). Hvilken betydning der skal lægges i ordet stokkr, naar det bruges til navne, er ei klart; muligt er det ei den samme overalt. I Landn. 5, 9 fortelles det om landnamsmanden Haastein, at da han kom hen mod Island, kastede han ud i havet sine setstokker „efter gammel skik“ (at fornum sið); de kom iland udenfor Stokkseyrr, hvor Haastein siden boede. Ved setstokker forstaaes de stokker, som begrendsede „set“ eller sovestederne langs langvæggene, paa den side, som vendte ind mod stuen. Dette „forn siðr“ kan ei hentyde til andet, end hvad der efter sagnet havde været almindeligt i Norge under flytningstiden. Det har altsaa været almindelig skik i gammel tid, naar man kom tilsøs til en egn, hvor man vilde slaa sig ned, at søge spaadom om, hvor man skulde bygge sin gaard, ved at kaste ud sine setstokker (ligesom landnamsmendene ellers kastede høisædesstøtterne ud). Den gaard, som blev bygget, hvor man fandt dem drevne iland, kunde da ganske naturligt faa et af stokkr. (= setstokkr) dannet navn, ligesom Stokkseyrr paa Island. Forekommer derimod et saadant navn inde i landet, maa der søges en anden forklaring. Undertiden kan det have sin oprindelse af, at gaarden er bleven bygget paa et sted, hvor der har ligget tømmerstokke i lunner eller spredt. Saaledes maa ogsaa det gamle ord stokkland, rydningsland i almindingsskov (Fritzner), forklares (de træer, som ikke behøvedes til husene, bleve liggende paa jorden). Paa gaarde nordenfjelds har jeg hørt, at man har kaldt et