urigtigt, da det vilde være en uforklarlig form for Ölvisbœr. Det rette er rimeligvis Øvrebø. AB. 87 har en øfri bœr i Mynda fjerding; denne gjenfindes ikke nu, om det ei bare skal betegne „den øvre gaard“ af det iforveien nevnte Høiholmen (der nu bestaar af to langt adskilte gaardklynger). Det er tenkeligt, skjønt vistnok ei rimeligt, at tillægget „i mynda fjordunge“ kan være uret henført til dette navn, og at der menes denne gaard i Nesne fjerding, af hvilken der ogsaa i samme stykke anføres flere gaarde. – Riksen, Dilleren ved jeg ikke at forklare. Ved Hines kan tenkes paa forskjellige stammer (f. ex. híð, hi, bjørnehi, eller Híði, mandsnavn). – Ravnfløi (matrik. d. e. Ravnflaug, Hrafnaflaug) i et høit, mørkt gjuv med fladere lid nederst; jf. Falkflaug, Bodø, af flaug, f., flugt, altsaa et sted, hvor ravne, falke flyve og have sit tilhold. Bønderne kalde den Gjuvviken, sikkert et yngre navn.
Af Alsen høre sikkert flere gaarde paa de ydre sider til de ældste. Vestsiden er et især idet nordlige bredt og temmelig fladt forland under den fjeldkjede, som gaar langs midten af øen, og hvoraf de merkelige 7 Søstre danne de mest fremstikkende punkter. Der er paa flere steder viker, der danne havne. – Alstahaug er før omtalt, oprindelig maaske Haugr; en fjord søndenfor kaldes endnu Haugsfjorden, et nes udenfor gaarden Hoksneset d. e. Haugeneset. – Skeid (udtales: Skjei) paa sydsiden, et navn, der er udbredt over hele landet, og ogsaa findes paa Døn, fordum Skeið af skeið, n. et stykke vei, 2) kapløb, 3) løbebane (Fritzner). I den sidste betydning maa det forstaaes, naar det bruges som stedsnavn, og det maa da jevnføres med de mange med leikr sammensatte navne, der betegne pladse for lege. Paa de fleste steder med dette navn vil man finde jevne pladse; saaledes her, især i den vestenfor
