3 øvrige sammensetninger ere dunkle[1]. – Hildset, rimeligvis af kvindenavnet Hildr (Hildarsetr). – Aakviken, to gange, i SV. og NØ., sildigt navn, rimeligvis oprindelig husmandspladse, af akr, i folkesproget aaker, der over hele landet hyppigt forkortes til aak baade foran og i enden. – Breidstrand. – Sandstrok, maaske af strok i betydningen strøg, vei. – Kjelsnes af navnet Ketil, Kjell (muligt: Tjeldsnes af tjald, sted hvor man „tjelder“ d. e. hvelver baadene op og bruger dem som telte, som endnu paa markedspladsene); disse tre navne ere vel ogsaa nyere. – Herstad, før Herstaðir, AB. 87, paa østsiden. – Teigstad af teig (gammelnorsk teigr), afmaalt engstykke, almindeligt i navne enkelt eller som sidste sammensetningsled. – Hangbjørn og Dønbjørn, i daglig tale Sørbjørn og Nordbjørn; den sidste (markedspladsen) kaldes oftest bare Bjørn. Dyrenavnet bjørn kan vistnok forekomme som ønavn (Salbjarnarfjörðr ved øen Salbirni i Hordeland viser, at øens navn oprindelig har været Salbjörn), og øer kunne let have faaet et saadant navn af sin form, der mindede om en dyreskikkelse; men det er vanskeligt at skjønne, hvorledes et dyrenavn uden afledning kunde passe som navn paa en gaard; man maatte ialfald tenke sig, at navnet oprindelig har tilhørt et fjeld, og siden er blevet overført paa en nedenunder bygget gaard. Hangbjørn kunde da hentyde til det udoverhængende. I Opheims annex i Voss findes i matrikelen en gaard Hest; Ísl. ss. 1, 254 nevnes en gaard Hestr; jf. gardhen i Hæstom D. N. 5, 498 (i Jemteland). Det kan vanskeligt komme
- ↑ Munch skriver Beskr. 96 og 99: Olnfóti, men 98: Olmfótar; den sidste skrivemaade støttes af Bjørg. Kalvsk. 17 . Men m er kanske opstaaet af n paa grund af f. Olnheimr i Aurland (Bjørg. Kalvsk. 46; den gjenfindes ikke i matrikelen) synes at indeholde samme stamme.
