Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/125

99

HELGELANDS STEDSNAVNE.

AB. 89, ansaa dativ). Vik (AB. 89 Vijk, men Vika sokn). Knyk (matr. Knyg), henger vel sammen med kneikja, bøie tilbage; gaarden ligger nemlig under et fremspringende fjeld (Knykstinderne), medens der vider sig ud sletter paa begge sider; jf. Knyken om et fjeld i Surndalen; jf. ogsaa knykill, knude, hævelse, forhøining (Fritzner) og folkesprogets knok, fingerknok. Bjørge (af bjarg = berg, flertal björg). Skaar d. e. Skard. Enge (af et gammelt Engjar). Imellem er der nogle mindre gamle: Hussande, vel en part af Sande, Gjerde (indhegning) og Amundsgjerde. – Nordenfor Vik er Sømhau (matrik. Sømhovd) for Sømnhovud af gammelt Søfnarhöfuð (AB. 89 i dativ: Sømpnhofde). Navnet er vel overført fra det ovenfor liggende fjeld paa gaarden. Baade fjeldet og gaarden kunne oprindelig bare have hedt Hovud. Det burde skrives Sømhovud eller Sømhau. – Mardal enten af marr, m. i digtersproget = hav, i senere gammelnorsk kun i nogle sammensetninger, eller af marr, m. hest, et ligesaa gammeldags ord. Det første har man sikkert i Grenmarr og Vestmarar (Langesundsfjorden og kysten østenfor denne), Marheimr i Tinn (?) og Sogn, Marheimsfjara (Marifjæren) i Sogn, og afledet i Møre i Norge og i Smaaland, Marstrandir og Marfjörðr i Brynla, maaske i Marø i Kinn og Manger og Marhaug i Stegen; det sidste utvivlsomt i Mardalen (Mardalsfossene), en fjelddal i Eikisdalen. Her have vi snarest den første stamme; skjergaarden udenfor den brede vig er lav og fjern, og udsigten har omtrent det aabne havs karakter. Nordligst i Sørsømn er Sømnnes, oprindelig udentvivl Søfnarnes (AB. 90 forvanskede formen Sæmnes, Swæmfnes). – Et yngre navn er Skaalviken. – Egnen nordenfor Vik er tyndere bebygget end den sydligere. Navnene ere sammensatte (Sømhovud som bemerket maaske ei