Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/136

Denne siden er ikke korrekturlest
110
KARL RYGH.

Det synes at maatte komme af hreppr, m., der nu paa Island bruges om en forening af mindst 20 gaarde, i folkesproget repp, m. bygdelag, rekke af gaarde. Men denne betydning passer slet ikke paa de steder, som jeg har seet, da det er enkeltliggende gaarde; snarere kunde ventes en lokal betydning omtrent = flaa og kvam, da de ligge paa smaa høisletter, der springe ud fra et fjeld. Grundbetydningen af hreppr kunde maaske have været et ved stedsformerne afsondret stykke dyrkbart land. I folkesproget findes et ord „repp,“ kort sygdom, angreb af en svaghed, i svenske dial. repp, tid, stund (Iv. Aasen), altsaa omtrent = gammelnorsk hríð, og kan da maaske ogsaa som dette have betydet: storm, uveir, og i stedsnavne steder, som ligge udsatte for uveirsbyger. Denne forklaring kan maaske passe paa nogle steder, skjønt man sjelden finder, at hensyn til veirforholde ligge til grund for navne. – Længere nord ved en arm af Bindalsfjorden er Hardangen: hard findes ofte adjektivisk i sammensetninger = ulendt, fjeldet, brat: Hardset, Meldalen, i matrikelen urigtigt: Halset (flere af de saa skrevne navne ere Hardset, ikke Hallset af hallr, heldende, skraa; de adskilles i udtalen ved det tykke l og det mouillerede l)[1]; i Gudbrandsdalen bruges hardset som adjektiv om en seter med ulendte beiter og besværlig setervei. Hardstad, Harstad, som dog undertiden har anden oprindelse; Hardbakken paa den gamle Dovrevei paa grund af dens brathed og lengde. Angr er en langs hele vestkysten især i Bergens stift og Finmarken hyppig endelse i fjordnavne, især om trange fjorde (jf. gammelnorsk öngr, trang, angelsaxisk

  1. rd er i det hele ofte i stedsnavne urigtigt gjengivet ved l f. ex. Galaasen, Trysil; Galaaen, Røraas; Galgauften, Høilandet; vel ogsaa i Galstad, Vaage; for Gardaasen osv. Jfr. Skalstugan i Jemteland for Skardstugan.