stamme som i fjordens navn. – Hvor fjorden gjør en bøining, ligger paa den kyst, som derved synes at lukke tvert for fjorden, Tverland. De øvrige navne have nyere udseende (Vistnesdal, Auslien, Kilen osv.).
Kyststrekningen fra Visten til Vefsn har mest nye navne paa -viken, -aaen, -moen uden merkelige forled, eller med artikel: Halsen, Myren, Aasen osv. – Gjuvstad kommer vel af gammelnorsk gljúfr n., hule, fjeldkløft, ligesom Gjuvviken, der ogsaa forekommer paa Handnesøen og yderst i Vefsnfjorden; det er mindre rimeligt, at det ved en assimilation skulde være fremkommet af Djupviken. Man bør derfor ikke skrive Juvstad. – Grytaaen af grjót, sten. – Skonseng (aabent o), findes ogsaa i Nord-Ranen; man kan ikke tenke paa det ældgamle adjektiv skaunn, skjøn, der gjenfindes i bygdenavnene Skaun, dels fordi der ikke kjendes exempler paa sammensætninger dermed, dels fordi forbindelsesmaaden vilde være uforklarlig. Skonseng i Ranen ligger i et meget fladt, vidt streg, paa en jevn, regelmæssig terrasse, lidt høiere end elvemelen. Da Skarnþorp i Onsø (Munch 192) nu heder Skontorp, kan det ligge nær at aflede det af det i navne ofte forekommende skarn (ɔ: møg). – Omtrent samme karakter have navnene nordenfor Vefsnfjorden indtil Meisfjorden. – Kjerstad et ældre navn, af kjörr eller kjarr, krat, altsaa af en gammel form Kjarrastaðir, som ogsaa forekommer i Meldalen (Munch 82), nu Kjerstad. Kjerstad findes ogsaa i Vefsn, Harham og Nannestad. – Valberg, findes ogsaa paa Frosten, Vaagen, Stor-Fosen og i Vaage, hvilket sidste Dipl. 1, 3 og 3, 997 heder Valberg og altsaa ei komme af völlr (hvilke maatte blive Vallaberg), men rimeligvis af valr, m. en falk (jf. Haukeberg, Ramnberg); den samme oprindelse har navnet vist overalt. Det er ogsaa muligt, skjønt mindre rimeligt, at aflede
