som Blígr, der bruges baade som øgnavn og navn paa mend, gjenfindes i stedsnavne (Blikset, østre Thoten, før Blígsetr Dipl. 1, 347; Blígsruð Dipl. 3, 249); stammen findes i blígja, stirre ufravendt, i svenske dial: bliga, blia. – Lindset. – Vatsdal, der ei, som antaget i matrikelen, kan være det gamle Vaknadalir (AB. 88, hvis dette ei er en skrivfeil for Vatnadalir); der er et vand, som opfylder dalen tæt ved gaarden. De 6 sidste gaarde ligge i et sidedalføre, der ogsaa kaldes Barddal. – Af yngre navne kunne nevnes Jamtjordet, Heimnes og Jamtlid, Mo, der tyde paa indflytning af Svensker.
I Mo eller Nord-Ranen: Busteraaen og Bustnes, kommer kanske af bust, burst, f. som plantenavn (fingræs), jf. bostegras, myrbust om en anden plante (Aasen, Plantenavne). – Yttren (rettere: Ytren) af komparativet ytri, idet adjektivets hankjønsform synes brugt som navn; i nærheden er Yttramarken. – Bordvedaven (udtalt: Bordvaven) af ave, m. vandpyt, bugt af en elv (se hos Iv. Aasen); findes ogsaa i Aven og Avamoen i Korgen (Heimnes) ved en elv, der forgrener sig i mange arme i myrland, næsten uden strøm. – Skonseng før omtalt. – Refsholmen og Røfsvoll af fjeldet Røffa mellem Langvatnet og Hoveddalen. – Ørfjeldet, maaske heller Ølfjeldet af öl, yl = gammelnorsk ylr, varme, damp, da det udtales med det „tykke l.“ – Den elv, som paa Munchs kart heder Plura, udtales Prula, jf. gaardnavnet Prugelhei i matrikelen; det maa betragtes som et onomatopoietikon paa grund af elvens fosning: „den sydende“ jf. pruttla, „porla, koka hårdt, uppsjuda“ i Vestergøtland; tydsk: prudeln, vælde frem, bruse frem. – Nogle af de gaardnavne, som i matrikelen ende paa -heien, ende snarere paa -eie af gammelnorsk eigi, m. folkespr. eigje, n. eiendom; saaledes Røfsvolleie
