Heimnes: Flotmoen – Flata, Vesterbekmoen – Moen,
Forsmoen (i matrikeludkastet af 1867: Thorsmoen)
– Davemoen, Seljeli – Kjeringstøa,
Myrvik – Myrbekken.
Korgen: Samuelsmoen – ogsaa Hellbekmoen, Fagervollien – Storskoglien, Langmoen – Storskogen.
Nord-Ranen: Lapvamoen – Seteren, Setermoen – Tetingheia, Furuheien – Rundhaugjen, Silaamoen – Høle, Storgranheien – Tullgranheia, Elvebakken – Reinforseie, Øverbeklien – Lommahaugjen, Svartisheien – Svartisdalen, Ormlien – Storsteinli, Langvatshoved – Hauan (d. e. Hovdan), Fuglvikfjell – Gullfjell, Fuglevik – Gullvik, Bjørnaadalen – Bjørnaaen, Kvadalen – Glomdalen, Loftet – Lof(t)fjellet.
Vefsn: Spelden – Lien, Storlien –– Tuven, Almdalen (i Grane) – Fellingfors, Svartaasen – Høgremen, Jordbeksletten – Sletten, Gullmoen – Gulljorden, Trollaasuren – Urda (tykt l), Kaldaahaugen – Kagviken (?), Bremoen – Gullmoen.
Jeg har seet den mening fremsat, at grunden til denne dobbelthed i navne skulde være, at der ved matrikelens affattelse ved uforstand eller smagløshed skulde være sat andre navne ind istedetfor de virkelig brugelige. Denne mening har ingen hjemmel, naar der er spørsmaal om helt forskjellige navne, medens ofte lydbetegnelserne kunne være urigtigt opfattede af matriklernes affattere. Den almindelige mening er vel, at det offentlige navn er det ældre, der i den
