skulle forstaaes[1]. Rigtignok træffes i en af sagaerne[2] hallen hos Angelsaxerne med lignende indretning, som den havde her hjemme. Men deraf følger ikke, at dette virkelig var saa, da det maa opfattes i lighed med saameget andet af den slags. I regelen kan man nemlig gaa ud fra, at sagaerne med hensyn til kostymet (klædedragt, vaaben, bygninger o. s. v.) kun afspejler forfatterens hjem og hans samtid. Derfor er det af en ganske anden vigtighed for kulturhistorien at bestemme, naar en saga er sammensat, end naar den foregaar. Paa samme maade har det sig og med andre lignende aandsfrembringelser helt ned i det attende hundredaar. Det er egentlig først i vore dage, at digteren, kunstneren og historieskriveren søger at give enhver tid, hvad dens er, og at fremstille den saaledes, som den stod og gik. Naar jeg derfor, som oven anført, gaar ud fra, at skaalen havde væsentlig samme indretning i Danmark og Sverige som paa Island og Norge, er det ikke af den grund, at vi træffe dette saaledes i de sagaer, hvor fortællingen er henlagt til de to første lande, men fordi der, som det nedenfor vil vise sig, haves flere samstemmende vidnesbyrd derom.
For dem, som intet kjenskab have til skaalebygningen og dens indretning, kan dette foreløbig her omtales i sine hovedtræk. Skaalen (skáli) eller hallen (höll) var en aflang firkantet, ikke sjelden meget stor[3], bygning paa ét stokverk, med
- ↑ Det er derfor ikke at undres over, at et forsøg, som er gjort i den retning, navnlig af Moritz Heyne, neppe kan siges at være vellykket, se hans bog „über die Lage und Construction der Halle Heorot,“ jfr. tidsskriftet Germania X. 95 ff.
- ↑ Egils s. kap. 36. I samme saga kap. 55 omtales ogsaa visse bygninger i Kurland saaledes, som de vare her i Norden, og dette er taget for godt endog af N. M. Petersen (hist. Fort. om Isl., ældre udg. I. 306).
- ↑ Saaledes omtales paa Island en skaale, som var 100 alen lang og 10 favne bred (Gisl. Surss. s. kap. 9), og en anden beskrives (Isl.
