da det aldeles svarer til, hvad der træffes ikke alene i skytningsstuer og nyere bondestuer men ogsaa i gamle huse af denne slags. Ligesom i flere af disse har formodentlig skilleveggen mellem den mindre stue og forstuen ikke altid været af laftverk men kun af sammenpløjede planker. Navnet paa den mindre stue er nu, som bekjent, kleve eller kove, hvortil svarer i det gamle sprog klefi[1] eller kofi (angelsax. cleófa og cofa). Naar forstuedøren, som ovenfor vist, vendte mod syd, maa kleven følgelig have ligget mod nord. Forholdet mellem omfanget af begge rum var vel i regelen det samme, som ved ovennævnte stuer, eller saaledes, at de omtrent vare lige store. Dette sees og af to gamle breve[2]. Ifølge disse skulde der i 1389 paa Valle i Aker bygges en 10 alen lang og 11 alen bred stue med en „4 alens forstue,“ og paa Rud ved Adalby paa Jeløen en 9 alen lang og 10 alen bred stue med en „5 alens forstue.“
Dørenes aabninger begrensedes af sidestolper (beiteski, dyristafir, gáttartré), overstykket (uppdyri, ofdyri) og tærskelen (þreskjöldr)[3]. Den sidste udgjorde udentvil altid, ligesom ofte endnu, en del af veggenes svillestok og var derfor meget høj, ligesom i stavkirkerne og gamle stuer f. ex. i den nedrevne stue paa Korterud i Eidsberg, hvor den havde en højde af alen[4]. Derimod vilde man sikkert tage meget fejl, hvis man tænkte sig afstanden mellem døraabningens overkant og tærskelen ligesaa stor som i stavkirkerne. Tvert-
- ↑ Sturl. s. V. 3. I Eyrb. s kap. 53 omtales 2 saadanne klever, der brugtes til forraadskammere, men forresten laa ved skaalens ydre ende eller nærmest hovedindgangen.
- ↑ D. Norv. IV. no. 559 V. no. 340.
- ↑ Ældre Gulathingsl. 75, nyere landsl. VII. 10, Hákonarb. 91.
- ↑ N. Fornl. s. 12.
dræbt (Flatøb. II. 438). Samme beliggenhed i skaalen havde vel og den vævstue, som nævnes i Njaals s. kap. 133.
