Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/213

OM „LØRDAGSHELG“ I NORGE FØR OG EFTER REFORMATIONEN.

AF JOHAN FRITZNER.

Som en af de Vildfarelser, der i den nærmeste Tid efter Reformationens Indførelse fremtraadte i den svenske Kirke og paakaldte øvrighedens Indskriden for at forebygge deres Vedvaren eller Udbredelse, nævner L. A. Anjou i sin Svenska Kyrkans Historia ifrån Upsala möte år 1593 til slutet af sjuttonda århundradet Side 353 fgg., at man vilde have Lørdagen helligholdt som Sabbatsdag, idet han dog gjør opmærksom paa, at denne Iver for Lørdagens Helligholdelse fremtraadte paa en dobbelt Maade. Om nogle fortælles der nemlig, at de foruden i Besynderlighed at ivre for Lørdagens Helligholdelse tillige forkastede det nye Testamente, fornegtede Kristus, bespottede Søndagsgudstjenesten, og saaledes indtoge et Standpunkt, der i og for sig medførte et fuldkomment Frafald fra Kristendommen, ligesom de endogsaa søgte at træde i udvortes Forbindelse med Jøderne, til hvis Lærdomme de i al Fald for en stor Del hældede og sluttede sig. Andre derimod vilde vel have Lørdagen helligholdt og afholdt sig paa den fra alt Arbejde, men helligholdt dog ved Siden deraf tillige Søndagen, ligesom de ikke i nogen anden Henseende syntes skille sig fra Kirken eller afvige fra dens Lærdom og Vedtægter. Dersom nu denne Vildfarelse — og jeg vil nu for det første allene holde mig til dens sidst-